Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle

Brændeovnen forebygger stress og nedsætter blodtrykket

Mange af os kender roen, som sænker sig ved synet af flammerne og lyden af det knitrende bål i brændeovnen. Men vidste du, at oplevelsen af bålet kan føre til nedsat stressniveau og blodtryk?

Stemningsbillede med pejseindsats i baggrunden

Ildens betydning i menneskets tilværelse

Flere studier peger på, at ild har haft stor betydning for menneskets udvikling. Ilden bidrog til tilværelsen for menneskeaberne, som vi nedstammer fra, ved at forlænge dagtimerne, gøre flere steder beboelige, give mennesker varme og mulighed for at tilberede mad som tidligere var uspiseligt, og så fungerede bålet som et socialt samlingspunkt.

Et studie fra University of Alabama, ledet af forskeren Christopher Lynn, har undersøgt bålets effekt på 226 voksne, som deltog i simulationer af bål. Resultaterne viste, at deltagernes blodtryk faldt, når de så og hørte flammerne – især ved længere eksponering. Studiet bekræfter, at både bål og brændeovne har en beroligende virkning på mennesker. Det tyder altså på, at synet og lyden af ild kan reducere stressniveauet og sænke blodtrykket. Han påpeger desuden, at stress i stigende grad påvirker samfundet i dag:

”Stressrelaterede sygdomme er blandt de mest udbredte årsager til funktionsnedsættelse i det moderne samfund, og det har store økonomiske konsekvenser på verdensplan, så der er stort incitament for at forstå de mekanismer og miljømæssige faktorer som spiller ind på reduktion af stress hos mennesker”.

Sociale omkring flammerne

Brændeovnen og bålet fungerer også i dag som et socialt samlingspunkt, og Lynns studie viser, at synet og lyden af flammerne har en positiv effekt på deltagernes ”prosocialitet”. Prosocial adfærd er de ’positive aspekter’ af social adfærd som f.eks. altruisme, hjælpsomhed, tillid og tolerance. Samtidigt havde flammerne en forstærkende effekt på deltagernes evne til at fordybe sig.

Derfor er det godt at hygge foran brændeovnen.

Kilde: December 2014 Evolutionary Psychology 12(5): 983-1003

Sammenlign modeller

Du kan sammenligne op til tre produkter ad gangen

Sammenlign