Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle

Valg af brændeovnsmateriale

Brændeovne fås i forskellige materialer. I det følgende finder du en kort gennemgang af de typiske materialer og deres specifikke fordele, så du kan vælge den bedste løsning til dit hjem.

Rund brændeovn i moderne hjem

Pladejern – Det moderne

En del moderne brændeovne bliver i dag produceret i pladejern grundet dets mange designmuligheder. Derfor er det nu muligt at designe brændeovne med flotte runde former og en glat overflade. Derudover har pladejern også den fordel, at det varmer hurtigt op og køler hurtigt af.

Støbejern – Det traditionelle

Støbejern, med dets ru og rustikke overflade, har altid været et populært materiale i fremstillingen af brændeovne. Det er enormt solidt og ændrer ikke form. Derfor vil du stort set ikke opleve problemer med udvidet materiale, når du vælger en støbejernsovn. Selvom støbejern skal bruge en smule længere tid på at varme op, har det – ligesom fedtsten – en god evne til at gemme på varmen. Støbejern giver samtidig mulighed for bløde kurver og fine detaljer.

Fedtsten – Det varmelagrende

Fedtsten er ikke kun et pænt materiale og en god tilføjelse til enhver indretning, det tilbyder også store fordele. Det er et naturligt materiale, som absorberer varme og frigiver det gradvist over tid. Derfor forsvinder brændeovnens varme ikke blot ud i luften. Den bliver lagret i fedtstenen og frigivet over en længere periode. På den måde varmer din brændeovn i længere tid.

Kalksten – Det unikke

Kalksten er et naturprodukt, som giver din brændeovn et personligt touch. Der er ikke to kalksten der er ens. Det gør, at det – ligesom marmor – kan have meget unikke og samtidig diskrete mønstre. Så hvis du vil have lidt natur derhjemme, og leder efter en unik brændeovn, er kalksten det rette valg.

Sammenlign modeller

Du kan sammenligne op til tre produkter ad gangen

Sammenlign