Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle

Fransktalende kundesupporter

Read the job posting in English

Er du god til at bevare overblikket, koordinere og have styr på processerne? Og vil du elske at bruge dine franskkompetencer i dit daglige arbejde? Så er det måske dig, vi leder efter til vores kundeserviceteam.

Vi leder efter en energisk kundesupporter, som dagligt skal jonglere mellem følgende opgaver:

  • Behandle ordrer og returordrer samt styre afsendelser til det franske og italienske marked
  • Holde montører og forhandlere informeret om vigtig leveringsinfo
  • Besvare kundehenvendelser fra forhandlere, montører og agenter på telefon og mail
  • Assistere vores eksterne salgsteam
  • Behandle after sales cases

I rollen som kundesupporter har du mange daglige deadlines, der kan strække sig på tværs af afdelingerne. Det er derfor en fordel, hvis du er udadvendt og selvstændigt opsøger løsninger. Du sidder til gengæld med et stort team i ryggen, der altid vil hjælpe dig. Så kommer du med nysgerrigheden og viljen til at lære, så sørger vi for resten!

Passer du på denne profil?

Du har en stærk system- og procesforståelse, et naturligt servicegen og et højt personligt og professionelt drive. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er din personlige profil. For at være i denne stilling er det derfor også nødvendigt, at du:

  • Taler og skriver flydende fransk (måske er fransk endda dit modersmål?)
  • Taler og skriver engelsk på basisniveau (koncernsprog)
  • Har stor erfaring med at arbejde i forskellige systemer (måske kender du allerede Microsoft CRM eller BC365?)
  • Har en god situationsfornemmelse og kan aflæse kundens behov og tilpasse din kommunikation hertil

Derudover er det en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med EDI
  • Taler og skriver italiensk

Hvad skal du ellers vide?

Stillingen er på fuldtid med fysisk tilstedeværelse og arbejdstid mandag-torsdag 8-16 og fredag 8-15:30.

Søg jobbet

Send en kort, målrettet ansøgning og dit CV til HR@aduro.dk og skriv ”Kundesupporter – Fransk” i emnefeltet. Fortæl os, hvorfor du passer ind i stillingen hos os og om din motivation for at søge jobbet.

Opstart med oplæring er snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige person. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning afsted allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kundeservicechef Helle Kammer Riis på tlf. +45 60 11 05 71.

Om Aduro

Aduro udvikler, producerer og markedsfører brænde-, pille- og hybridovne samt biopejse i moderne dansk design. Vi har med stor succes opnået en position blandt Europas fem største brændeovnsproducenter og eksporterer 90% af vores produktion.

Med vores innovative løsninger har vi opnået patenter på flere produkter, og det er vores vision at fortsætte med at sætte nye højder for markedet.

Aduros domicil i Aarhus, Viby

Skal vi være din nye arbejdsplads?

Hos Aduro bliver du en del af en dynamisk virksomhed med en stærk iværksætterånd, hvor idéer er velkomne og ansvaret deles. Vi hjælper hinanden og trives i et uformelt arbejdsmiljø med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi har skabt en stærk virksomhed med markant vækst og er stolte af, at vi har modtaget Gazelle-prisen syv gange. I 2024 var vi finalist til EY’s ”Entrepreneur of the year” og vandt SMV’ernes Inspirationspris 2024 i kategorien ”Internationalisering” for vores internationale mindset.

På vores hovedkontor har vi samlet et internationalt team med syv forskellige nationaliteter. Her mødes forskellige kulturer i en hverdag præget af energi, høje ambitioner og godt humør. Vi tilbyder moderne rammer, spændende sociale aktiviteter, frokostordning samt fokus på faglig udvikling og udfordringer.

Ledige stillinger

Se alle ledige stillinger

Læs mere

Læs mere om Aduro

Udvikling drevet af innovation

Læs mere

Sammenlign modeller

Du kan sammenligne op til tre produkter ad gangen

Sammenlign