Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle

Reklamationsret på Aduro hybrid- og pilleovne

Når du køber en Aduro hybrid- eller pilleovn, er du dækket af en 2-årig lovbestemt reklamationsret. På denne side forklarer vi, hvad du skal være opmærksom på. 

Hvad består reklamationsretten af?

I henhold til købeloven gælder reklamationsretten i to år fra købsdatoen af ovnen*, og købskvittering med dato gælder som bevis.

For alle pilleovne gælder det, at det kan være nødvendigt at justere forbrændingsluften og sneglehastigheden for at optimere funktionen og for at opnå en effektiv forbrænding. Dette kan Aduro og vores servicepartnere gøre via Aduro Cloud. Dette er dog kun muligt, hvis ovnen er forbundet til Aduro Cloud via wi-fi. Dette sker i forbindelse med opsætning af Aduro Hybrid-/Aduro Pellet Stove appen.

Wi-fi-forbindelse

Det er et krav, at ovnen er online, hvis du ønsker at oprette en reklamation vedrørende forbrænding og funktion, men det er ikke Aduros ansvar at sikre forbindelse. Du kan købe et servicebesøg for at få ovnen online her. Oplever du problemer med at få ovnen online, kan det skyldes dit lokale wi-fi-netværk, din router eller opsætningen på din smartphone/tablet. Du kan finde en vejledning til wi-fi her.

*Vær opmærksom på, at reklamationsretten gælder i henhold til købeloven i det land, hvor ovnen er købt. Flyttes ovnen til et andet land eller område langt væk fra den forhandler, ovnen er købt hos (fx ud på en ø), er du ikke garanteret servicemuligheder på ovnen. Ovnen bør altid købes i det land og det område, hvor ovnen skal monteres.

Hvad dækker reklamationsretten ikke?

  • Skader forårsaget af forkert installation og brug af ovnen, som fx overophedning samt manglende vedligeholdelse af ovnen (herunder de obligatoriske servicebesøg).
  • Løsdele og sliddele (ildfaste sten, glas, pakninger, skinner, malede overflader, el-tænder, sensorer/kontakter, brændehule og støbejernsrist/brænder), da de slides ved almindelig brug. Disse dele kan købes her.
  • Skader som følge af elektrisk overspænding, (kondens)vand i og omkring skorstenen, for højt eller lavt skorstenstræk og manglende vedligeholdelse/rengøring af skorsten/røgrør/installationen.
  • Skader på ovnen opstået ved ydre påvirkninger eller skader forårsaget af ovnen på andre genstande.
  • Periodiske eftersyn, softwareopdateringer, opsætninger, periodisk vedligeholdelse, idriftsættelse af apparater og installationsrådgivning.

Du kan gøre brug af klageretten, hvis du har et gyldigt købsdokument, der angiver købsdatoen. For ovne, der er ældre end 12 måneder, skal der vedlægges en kvittering/faktura for den årlige service. Klageretten bortfalder bl.a. hvis forbrugeren ikke rapporterer manglende overensstemmelse inden for to måneder efter opdagelsen af disse.

Se her for en komplet oversigt over, hvad der er og ikke er dækket.

Rund brændeovn i moderne hjem

Vi hjælper dig godt videre

Vi har samlet svar og hjælpeguides, så du nemt kan få hjælp til brug, vedligeholdelse og fejlfinding – uanset hvilke spørgsmål du har, finder du svarene her.

Gå til support

Sammenlign modeller

Du kan sammenligne op til tre produkter ad gangen

Sammenlign