Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle

Ægte ild uden bekymringer

Din sikkerhed er vigtig for os. Vores patenterede sikkerhedsfeature, Aduro Bio-Safe, er designet med henblik på nem påfyldning og sikker optænding. Den viser, om biopejsen er for varm til påfyldning.

Sikkerhed først

Vores biopejse er omhyggeligt udviklet med øje for sikker brug. De har et integreret håndtag, som automatisk lukker brænderen, når den løftes op. Dette beskytter dig, når brænderen tages ud til påfyldning. Brænderen indeholder keramiske fibre, der absorberer bioethanolen som en svamp. Det betyder, at du trygt kan antænde og flytte brænderen, uden at bekymre dig om spild. Det betyder også, at pejsen er mindre følsom for skub – og skulle pejsen
vælte flyder der ikke brændende væske ud over hele gulvet.

Aduro Bio-Safe viser, om biopejsen er for varm til påfyldning. Når biopejsen er over 40 °C, forhindrer en varmesensitiv fjeder, at påfyldningstragten kan påsættes.

Sådan fungerer sikker påfyldning

01

Sørg for, at biopejsen er slukket og afkølet før påfyldning. Tjek, at viseren på brænderen er i det blå område

02

Tag brænderen ud af ovnen

03

Brug bioethanol af anbefalet kvalitet

04

Anvend den medfølgende tragt og hæld langsomt for at undgå overfyldning og spild

05

Hvis du spilder, skal du tørre brænderen af, inden du genplacerer den i ovnen og tænder

Videnskaben bag bioethanol

Aduro biopejse brænder på bioethanol, der er et meget brandfarligt, organisk materiale, der ikke afgiver røg, sod eller aske.

BioSafe brænde i biopejs

Sikker fyring uden lugtgener

Bioethanol af dårlig kvalitet kan afgive ubehagelige lugte og i værste fald beskadige brænderen. Dit valg af bioethanol har desuden betydning for, hvordan flammerne ser ud, og hvor nem antændingen er.

Vi anbefaler, at du kun bruger flydende bioethanol med en procent på 93-96,5 % i din biopejs, som giver en nem antænding og god forbrænding. Brug kun bioethanol, der er mærket UN:1170, og som anbefales til bioethanolbrændere.

Vær opmærksom på, at der er produkter på markedet, der indeholder olie og petroleum. Disse må IKKE bruges i Aduro biopejse.

Bioethanol skal håndteres med forsigtighed, da det er et flydende, brandfarligt brændstof. Påfyld aldrig bioethanol, når pejsen er varm eller i brug.

Vælg den rette bioethanol

Vores anbefalede produkter giver god brændværdi og er alle af høj kvalitet:

Kaminx Bioethanol 2,5L

Alaska Bioethanol 2,5L

Bioethanol

Når du fylder brænderen med én liter bioethanol, vil brændetiden typisk være mellem 3-4 timer (Aduro B1 og B2) og 7-8 timer (Aduro B4M, B5M og B6M), afhængigt af den type bioethanol, du vælger, og de forhold, den bruges under.

Den gennemsnitlige omkostning ved at have din biopejs tændt i denne periode ligger på cirka 30 kr. pr. liter, når du vælger bioethanol af høj kvalitet. Prisen kan variere lidt afhængigt af den bioethanol, du køber, samt hvor du køber den. 

Person sætter påfyldningstragt på biobrænder til påfyldning

Brugervenlig tragt

Vores biopejse leveres med en tragt, der sikrer en nem og ren påfyldning. Den er fremstillet af genanvendt, dansk plast, og vi er stolte over, at tragten er et af Aduros bæredygtige initiativer.

Køb her

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg bruge en biopejs, hvis jeg har børn eller kæledyr?

Ja, men det er vigtigt at tage særlige forholdsregler. En biopejs har ægte, åbne flammer, og både brænderen og pejsens overflader kan blive varme under brug. Hold derfor altid børn og kæledyr på sikker afstand, og sørg for, at biopejsen står stabilt og ikke kan væltes.

Lad aldrig biopejsen være tændt uden opsyn, og opbevar altid bioethanol utilgængeligt for børn og kæledyr.

Hvor varm bliver en biopejs?

En biopejs afgiver varme, og både brænderen og de omkringliggende overflader bliver varme under brug. Du bør derfor undgå at berøre eller flytte biopejsen, før den er kølet af.

Hvor skal jeg placere en biopejs?

Biopejsen skal placeres stabilt og på et plant underlag i et velventileret rum uden træk. Sørg for god afstand til gardiner, møbler og andre brændbare materialer.

Vær opmærksom på, at kravene til placering, underlag og rummets størrelse varierer afhængigt af modellen. Du finder de specifikke krav i betjeningsvejledningen til biopejsen.

Hvilke afstandskrav gælder for en biopejs?

En Aduro biopejs skal placeres med sikker afstand til brændbart materiale. Der skal være mindst 2 cm bag pejsen, 15 cm til siderne, 60 cm over pejsen og 75 cm foran pejsen.

Hvis biopejsen placeres op ad en murstensvæg eller en anden ikke-brændbar væg, er der ikke krav om minimumsafstand til væggen. Følg altid monteringsanvisningerne for biopejsen.

Hvordan slukker jeg biopejsen?

Du slukker biopejsen ved at bruge det medfølgende Aduro-håndtag til at lukke brænderens slider helt.

Hvordan rengør jeg min biopejs?

Biopejsen kræver kun minimal rengøring, men den skal altid være helt kold, inden du går i gang. Brænderen må ikke rengøres med vand eller komme i opvaskemaskinen. Eventuelle misfarvninger på brænderen kan fjernes med Aduro Easy Clean. Du finder yderligere information om rengøring og vedligeholdelse i betjeningsvejledningen.

Hvordan bruger jeg håndtaget, der følger med biopejsen?

Det medfølgende Aduro-håndtag bruges til at åbne og lukke brænderens slider, så du undgår direkte kontakt med de varme dele.

Hvor finder jeg alle oplysninger om sikker brug af min biopejs?

Du finder alle sikkerhedsanvisninger i betjeningsvejledningen til din Aduro biopejs. Her kan du blandt andet læse om korrekt placering, afstandskrav, sikker påfyldning af bioethanol, optænding, slukning og rengøring.

Gå på opdagelse i Aduros biopejse

B4M biopejs på metalben i køkken

Når sikkerhed og design går hånd i hånd 

Oplev vores udvalg af biopejse, hvor dansk design og sikkerhed er tænkt sammen.

Oplev vores biopejse
Biopejs på egetræsben i stuemiljø

 Hvorfor vælge en biopejs? 

Opdag fordelene ved en biopejs, og få inspiration til hygge og varme uden skorsten.

Læs om fordelene

Sammenlign modeller

Du kan sammenligne op til tre produkter ad gangen

Sammenlign