Sværhedsgrad: Nem
Tidsforbrug: 15 minutter
Værktøj: Skruetrækker med fleksible bits, TORX-bits, unbrako bits, PH-bits, flad kærv bits.
Materialer: Pakninger 8×2 mm vævet glasfiber
⚠ Alle ændringer og justeringer skal udføres, når ovnen er kold og frakoblet strømforsyningen.
Håndter glasset med forsigtighed, da det let kan gå i stykker. Skader forårsaget af forkert håndtering er ikke dækket af Aduro.
Udskiftning af det indvendige glas
Åbn lågen og find holderen til det indvendige glas.
1. Fjern skruerne, der holder glasrammen (1).
2. Fjern forsigtigt rammen. Sørg for, at glasset ikke falder ud, da det ikke længere er fastgjort (2).
3. Fjern glasset (3).
4. Indsæt det nye glas i samme position som det oprindelige. Sørg for, at alle pakninger fra den oprindelige montering genmonteres korrekt.
5. Monter rammen igen over glasset og spænd skruerne.
Det er vigtigt, at glasset og rammen er korrekt tætnet, da der ellers kan slippe røg ud. Vi anbefaler at teste med en røgpind for at sikre, at der ikke er utætheder.