Hylelyde er meget almindelige ved brændeovne af metal, da trækket i skorsten kan forårsage en lyd, der lyder som vinden, der blæser. Hvis lyden dog er konstant, kan det være et tegn på at ovnen kræver nogle små justeringer. De fleste lyde skyldes en kombination af særlige forhold, hovedsagelig relateret til trækket og installationen.
Kontroller skorstenstrækket
Tjek at brændeovnen er installeret ifølge anvisningerne i manualen. Det ideele skorstenstræk er ca. 12Pa. Hvis trækket er for højt, høres ofte en hylelyd fra ovnen. Montering af et spjæld i skorsten eller røgrør er den mest effektive måde at fjerne lyden på, da det giver fuld kontrol over trækket i skorstenen. Rådfør dig evt. med din skorstensfejer.
Hvis trækket ikke er for kraftigt, er det muligt at reducere lyden ved at gøre følgende:
1. Hvis lyden kommer fra brændkammeret:
Juster den bagerste vermiculitesten
I nogle få tilfælde kan særlige forhold i installationen forårsage en susende lyd fra brændkammeret. Ovnen er bygget med meget snævre tolerancer. Hvis hullerne i pladen og lufthuller i ovnen befinder sig i en ”skæv vinkel", kan dette skabe en fløjtende lyd.
Du har brug for:
- En skruetrækker eller et lille stykke metal (eks. en mønt)
Indfør skruetrækkeren i hullerne i vermiculitepladen og sørg for, at den er placeret ud for hullerne bag i brændkammeret. Skruetrækkeren skal kunne føres ind uden modstand.
Alternativt er det muligt at reducere støjen ved at flytte den bagerste vermiculitesten 2 mm til siden og/eller op ved at bruge et lille stykke metal. For at gøre dette skal du følge proceduren for at fjerne de ildfaste sten og forsigtigt løfte eller fjerne bagpladen. Placer metalstykket og sæt bagpladen på plads igen.
Huller i bagpladen: