Tysktalende kundesupporter med teknisk interesse

Vil du være én af dem vores montører og kunder kontakter, når der er brug for teknisk assistance? Brænder du for at bruge dine meget stærke tyskkundskaber hver eneste dag? Så kom og bliv en del af vores fantastiske team!

Aduro udvikler, producerer og markedsfører moderne brænde-, pille- og hybridovne på tværs af det internationale marked. Vi er en af Europas største brændeovnsproducenter og fortsætter støt vækstrejsen. Med nye ideer, fremadrettede teknologier og innovative produkter er det fortsat vores ambition at sætte nye højder for markedet. 

Hvad indebærer jobbet?

Vi leder efter en energisk tysktalende kundesupporter, som på daglig basis bl.a. skal jonglere mellem følgende opgaver:

  • Besvare kundehenvendelser fra slutbrugere, montører og forhandlere på telefon og mail
  • Behandle after sales cases primært med fokus på vores tekniske produkter (hybrid- og pilleovne)
  • Behandle order og returorder
  • Assistere vores salgsteam

I stillingen som kundesupporter har du mange daglige deadlines, der også kan strække sig på tværs af afdelingerne. Det er derfor en fordel, at du er udadvendt og selvstændigt opsøger løsninger. Du sidder til gengæld med et stort team i ryggen, der altid vil hjælpe dig.

Passer du på denne profil?

Du har et udpræget servicegen, et højt personligt og professionelt drive og lysten til at blive en ægte brændeovnsnørd. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er din personlige profil. For at være i denne stilling er det derfor også nødvendigt, at du:

  • Taler og skriver flydende tysk (måske er tysk endda dit modersmål?)
  • Taler og skriver engelsk på basisniveau (koncernsprog)
  • Er nysgerrig og har både teknisk forståelse og interesse
  • Har flere års erfaring med at arbejde i forskellige systemer (måske kender du allerede Microsoft CRM eller BC365)
  • Trives med at arbejde i et højt tempo og arbejder effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten af dit arbejde
  • Har en god situationsfornemmelse og kan aflæse kundens behov og tilpasse din kommunikation hertil

Skal vi være din nye arbejdsplads?

Din arbejdsgang bliver på vores hovedkontor i Hasselager – lige uden for Aarhus. Her tæller vi ca. 40 medarbejdere fordelt i seks afdelinger. Vi er en broget flok af yngre og ældre, mænd og kvinder og mange forskellige nationaliteter. Vi er gode til at hjælpe hinanden med vores forskellige kompetencer – også på tværs af fagligheder og afdelinger.

Vi har jævnligt sociale arrangementer for dem, der har tid og lyst, og ville elske, hvis du også vil pitche ind med det, DU synes er sjovt. 

Sådan bliver du en del af teamet

Send din ansøgning og dit CV til HR@aduro.dk og skriv ”Tysktalende kundesupporter” i emnefeltet. Fortæl os, hvorfor du passer ind i stillingen hos os. 

Opstart med oplæring er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige person. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning afsted allerede i dag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kundeservicechef Helle Kammer Riis på
tlf. +45 60 11 05 71.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvad skal du ellers vide?

Stillingen er fuldtid med arbejdstid mandag-torsdag 8-16 og fredag 8-15:30.

Vi bor på Beringvej 17, 8361 Hasselager i grønne rammer tæt ved motorvej og bus direkte til Aarhus og Skanderborg.