Vi tager ansvar og passer på miljøet
For over 700.000 danske familier er brændefyring en uundværlig del af hverdagen. Det udgør et vigtigt bidrag til Europas energiinfrastruktur og vores kulturelle arv. Desværre er brændeovnen blevet en kontroversiel figur i debatten om miljø og bæredygtighed. Hos Aduro tror vi på, at det er muligt at forene komfort og hygge fra brændeovnen med et ansvarligt hensyn til vores planet. Du kan læse mere om vores miljømæssige initiativer herunder.
Vores ovne opfylder gældende standarter og lovkrav
Som brændeovnsproducent har vi et ansvar for, at vores produkter lever op til gældende standarder og lovkrav. Alle vores ovne lever op til de strengeste miljøstandarder i Europa, herunder det europæiske miljødirektiv Ecodesign. Derudover bærer størstedelen af vores brændeovne det nordiske miljømærke Svanemærket. Du kan læse mere om miljødirektiverne her.
Aduro Hybrid vinder EU’s Miljøpris
I 2018 modtog Aduro den prestigefyldte miljøpris European Business Award for the Environment på nationalt plan. Prisen blev givet for det innovative produkt Aduro Hybrid i kategorien "Bæredygtige produkter og services", idet Aduro Hybrid reducerer emissionerne betydeligt i forhold til selv de bedste brændeovne. Læs mere om Aduro Hybrid her.
CO2-neutral fyring?
Brændefyring er 97 % CO2-neutral og kan fungere som en vigtig overgangsteknologi. Træet, der bruges som brændsel, kommer ofte fra hegn, haver og restprodukter fra træproduktion. Disse restprodukter ville ellers have udsendt CO2 ved forrådnelse, men ved at brænde dem i brændeovnen udnyttes deres potentiale til at erstatte olie og gas. Læs mere her.
Minimalt partikeludslip
Når du fyrer i din brændeovn, udledes partikler, men med en moderne brændeovn og korrekt fyring kan du minimere dette partikeludslip i en væsentlig grad. Moderne hybridovne, udstyret med den nyeste teknologi, udleder i dag 80-90 % mindre røg end deres ældre modparter. For brændeovne er tallet 70 %. Hvis du vil tænke på miljøet og stadig nyde den levende ild, bør du altså udskifte din gamle brændeovn med en ny. Og vælger du en brændeovn med automatik, hvor du automatisk kan styre luften og røgen, kan du tilmed opnå en renere forbrænding og spare på dit brændeforbrug.
Vi sikrer tilvækst af træer og skove
Skove er et vigtigt redskab i reduktionen af vores CO2-aftryk, og derfor investerer vi i store arealer af skov i Litauen, som drives på bæredygtig vis. Her forventer vi at opnå et årligt areal af tilvækst af træ, som svarer til forbruget i ca. 10.000 Aduro ovne. Læs mere om projektet her.