Fyr med piller eller brænde

Med Aduro Hybrid får du flere muligheder. Fyr let og effektivt med træpiller, eller læg brænde på og nyd hyggen fra bålet. Du kan til enhver tid skifte mellem træ og piller: Du kan tilføje brænde, mens du bruger pillefunktionen, antænde brænde ved hjælp af pillerne, eller indstille ovnen til selv at starte pillefunktionen, når bålet er brændt ud.

Fyring med træpiller

Du bør udelukkende anvende Ø6 mm træpiller med en max længde på 30 mm som er certificeret efter klasse 1 standarden ISO 17225-2 (DIN plus, EN plus 14961-2 A1, PEFC / 04-31-0220 eller ÖNORM M7135). Vi anbefaler, at du anvender træpiller af god kvalitet, som er nemme at knække – og gerne lyse frem for mørke piller, idet mørke piller kan have negativ indflydelse på ovnens støjniveau, virkningsgrad og renseinterval. Fugtigheden må ikke overstige 10 % af vægten, og askeprocentsatsen skal være under 1 % af vægten. Vi har gode erfaringer med træpiller fra følgende brands: Bio-pillerne fra Træpillegrossisten, Verdo Heatlets Premium og Ewers Piller Plus.

Fyring med brænde

Jævnlig brug af brænde er anbefalet i hybridovnen, da dette renser brændkammeret og optimerer forbrændingen. Du kan altid bruge ovnen med træ uanset om strømmen går eller ved andre driftsforstyrrelser.

Vi anbefaler at bruge kløvet løvtræ, der har været opbevaret mindst 1 år udendørs under tag og har en fugtighed på 18 % eller derunder. Træ, der opbevares indendørs, har tendens til at blive for tørt og dermed afbrænde for hurtigt. Træet kløves i stykker med en diamater på ca. 10 cm og en brændelængde på max 39 cm. Ved anvendelse af for fugtigt træ reduceres ovnens virkningsgrad betydeligt, der dannes glanssod og partikelemissionen øges. 

Aduro Hybrid kræver stabilt skorstenstræk 

Aduro Hybrid er et unikt produkt, der ikke fungerer som en normal pilleovn, men med et naturligt træk i skorstenen. Dette er forudsætningen for, at ovnen kan fungere med brænde uden strøm. Det er derfor ikke en typisk pilleovn, der blæser røgen ud i skorstenen og kører stabilt på piller i lang tid. Tiden i drift – før en let rengøring er nødvendig – afhænger i høj grad af varmeniveau, kvaliteten af træpiller og hvor stabilt skorstenstrækket er. Et stabilt skorstenstræk er afgørende for succes med hybridovnen. Se vores retningslinjer for skorstenens placering her

Hvis du ønsker at forbedre kvaliteten og varigheden af forbrændingen, samt være sikker på stabil drift, tilbyder Aduro en røgsuger, Aduro DraftOptimizer, der kan forbedre og stabilisere et svagt skorstenstræk.

TOP