Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle

Hvordan bruger jeg Aduro Pellet Contol-appen? (P6 & P7)

Værktøj: Smartphone med Aduro Pellet Control-appen installeret

Android: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.micronovasrl.ninaaduro
IOS: https://apps.apple.com/us/app/aduro-pellet-control/id6783832366

Oprettelse af en konto

Før en ovn kan tilsluttes, skal der oprettes en brugerkonto.

1. Tryk på “Opret konto”.

2. Indtast din e-mailadresse og den ønskede adgangskode, og tryk derefter på “FORTSÆT”

3. Accepter vilkår og betingelser, og tryk derefter på “ FORTSÆT”.

4. Tryk på “FORTSÆT” på oversigtssiden. Der bliver sendt en aktiveringskode til din e-mailadresse.

5. Åbn bekræftelsesmailen, og notér aktiveringskoden. Tryk på “OK” for at vende tilbage til login-skærmen.

6. Indtast din e-mailadresse og adgangskode, og tryk derefter på “Login”.

7. Der vises et vindue, hvor du bliver bedt om at indtaste din aktiveringskode. Indtast koden fra e-mailen, og tryk på “OK”.

Screenshot fra Aduro Pellet Control app
Screenshot fra Aduro Pellet Control app
Screenshot fra Aduro Pellet Control app
Screenshot fra Aduro Pellet Control app

Tilslutning af ovnen til appen

1. Tryk på “Tilføj enhed” for at begynde tilslutningen af ovnen til appen. Du kan også bruge QR-kodeknappen til højre til at scanne QR-koden og automatisk hente oplysningerne fra mærkaten.

2. Indtast Wi-Fi-modulets MAC-adresse. Den findes på Wi-Fi-modulet på bagsiden af ovnen eller i den quick guide, der følger med ovnen.

3. Indtast registreringskoden (reg. code) fra mærkaten, og tryk derefter på “FORTSÆT”.

4. Indtast produktionsnummeret fra typeskiltet øverst på ovnens bagside eller fra quick guiden. Du kan også scanne stregkoden. Tryk derefter på “FORTSÆT”.

5. I nogle tilfælde bliver du bedt om at vælge ovnmodel. Hvis denne skærm ikke vises, kan du blot fortsætte. Sørg for at vælge den korrekte ovnmodel, da appen ellers ikke kan behandle dataene korrekt.

6. Gennemgå oplysningerne, og ret eventuelle fejl. Når alle oplysninger er korrekte, skal du trykke på “GEM”.

Screenshot fra Aduro Pellet Control app
Screenshot fra Aduro Pellet Control app
Screenshot fra Aduro Pellet Control app
Screenshot fra Aduro Pellet Control app

7. Vælg et navn til enheden, så du nemt kan genkende den, og tryk derefter på “OK”.

8. Du bliver spurgt, om du vil dele enhedens placering. Dette er valgfrit og bruges kun i forbindelse med support og målrettede tjenester. Hvis du vælger “Ja”, registreres din aktuelle placering én gang.

9. Du bliver derefter spurgt, om du vil konfigurere ovnens netværksforbindelse. Tryk på “FORTSÆT” for at starte opsætningen.

10. Ovnen søger nu efter tilgængelige Wi-Fi-netværk.

11. Vælg det Wi-Fi-netværk, du vil forbinde ovnen til. I dette eksempel bruger vi “Aduro Guest”.

12. Indtast adgangskoden til Wi-Fi-netværket, og tryk på pileknappen for at oprette forbindelse. Der kan blive vist flere forskellige skærmbilleder, mens forbindelsen oprettes, herunder listen over Wi-Fi-netværk. Dette er normalt og betyder ikke, at forbindelsen er mislykkedes. mai

13. Når forbindelsen er oprettet, er ovnen forbundet til Wi-Fi og kan betjenes via appen.

Screenshot fra Aduro Pellet Control app
Screenshot fra Aduro Pellet Control app
Screenshot fra Aduro Pellet Control app

Appfunktioner

Appen har tre hovedskærme. Du kan skifte mellem dem ved hjælp af ikonerne nederst på skærmen.

Statusskærmen (i-ikon): Viser den aktuelle rumtemperatur og røgtemperatur.

Indstillingsskærmen (blyantikon): Viser de ovnindstillinger, der kan justeres via appen, herunder effektniveau, ønsket rumtemperatur og indstillinger for kanalisering, hvis dette er installeret.

Chrono-skærmen (ur-ikon): Her kan du aktivere, deaktivere og justere chrono-indstillingerne samt indstille tidspunkter for automatisk start og stop af ovnen.

Feltet øverst vises på alle tre skærme. Tryk på flammeikonet for at tænde eller slukke ovnen. Ovnens aktuelle status vises ved siden af flammeikonet, f.eks. “OFF”.

Yderligere indstillinger

Tryk på tandhjulsikonet for at få adgang til yderligere indstillinger, herunder netværks- og tidsindstillinger.

Netværk, enhedsnavn og enhedsplacering: Disse indstillinger konfigureres under den første opsætning, men kan også ændres efterfølgende.

Dato og klokkeslæt: Her kan du justere ovnens dato og klokkeslæt.

Assistancekode: En midlertidig kode, som kan deles med en servicetekniker og give fjernadgang til ovnen i forbindelse med fejlfinding eller service. Koden kan til enhver tid tilbagekaldes af brugeren og udløber efter én uge.

Fjern enhed: Fjerner ovnen fra brugerens konto, f.eks. hvis ovnen bliver solgt.

Brugermenu

Tryk på brugerikonet øverst til højre for at åbne sidemenuen.

Indstillinger: Her kan du ændre sprog og skifte mellem lys og mørk visning.

Tilføj enhed: Her kan du tilføje endnu en ovn til din konto.

Skift til lokal tilstand: Gør det muligt at betjene ovnen via Bluetooth, hvis Wi-Fi ikke er tilgængeligt. Bemærk: Vi anbefaler at bruge Wi-Fi, når det er muligt, for at sikre fuld funktionalitet.

Privatliv: Her kan du se vilkår og betingelser samt privatlivsindstillinger og ændre dine privatlivspræferencer.

Bemærk: Hvis du afviser nogle eller alle tjenester, kan det begrænse brugeroplevelsen og visse funktioner i appen og supporten.

Brugermanual: Giver et direkte link til Aduros side, hvor manualer kan downloades.

Slet konto: Her kan du slette din brugerkonto. Du bliver logget ud, og dine brugerdata slettes. Bemærk: Data fra ovnen, f.eks. registreringer af temperatur og effekt, slettes muligvis ikke, da disse data er anonymiserede og knyttet til ovnen og ikke til brugerkontoen.

Fandt du ikke det du søgte?

Køb reservedele til din ovn

Køb reservedele

Opret reklamationssag

Udfyld formular

Sammenlign modeller

Du kan sammenligne op til tre produkter ad gangen

Sammenlign