





Aduro Biopejs B6M
Beskrivelse
Skab varme og stemning med ægte ild fra Aduro B6M biopejsen, der er designet af C.F. Møller. Formen udgøres af en cylinder med en halvcirkelformet udskæring, der giver et markant og tydeligt indkig til flammerne. B6M fås med en skydelåge i buet glas, som reflekterer og forstærker oplevelsen af flammerne. Biopejsen kan bruges både med glaslågen åben og lukket, så du selv kan vælge det udtryk, der passer til situationen.
Biopejsen kan anvendes som den er, placeret på fx gulvet, en bænk, en lav vindueslysning eller et møbel. Den må dog ikke placeres på brændbare materialer. Ønsker du at placere biopejsen på brændbare materialer, kan du tilkøbe en base, der løfter biopejsen op. Basen er designet som en naturlig forlængelse af Aduro B6M, som en cylinder i præcis samme diameter, materiale og overflade.
Aduro B6M kan let flyttes rundt mellem hjemmets forskellige rum samt mellem inde- og udemiljøer som altan og terrasse.
Dansk design: C.F. Møller
Tænd op for hyggen hele året rundt
Minimal rengøring og vedligeholdelse følger med biopejsen. Ingen røg, sod eller aske, kun ren og skær hygge. Du kan bruge pejsen både indendørs og udendørs. Vær dog opmærksom på, at pejsen ikke er rustbeskyttet og derfor skal flyttes indenfor, når den er kold. Ved udendørs opbevaring vil der opstå korrosion på pejsen.
Inkluderet:
- Aduro B6M biopejs
- Tragt i genanvendt plast til påfyldning af bioethanol
- Håndtag til at lukke for brænderen i biopejsen
Bemærk: Vi tilbyder fri fragt på denne Aduro biopejs.






























