Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle

Hvordan justerer jeg primærspjældet? (Aduro 17-serien)

Under transporten kan det ske, at små overskydende stålkugler fra produktionen bevæger sig eller falder ned i spjældet. Dette kan føre til høj friktion ved luftspjældet, hvilket kan medvirke, at Aduro-tronic patronen ikke kan bevæge spjældet. Dette kan eventuelt løses ved manuelt at bevæge spjældet frem og tilbage flere gange.

Såfremt primærspjældet stadig kører for stramt, skal det justeres på følgende måde:

OBS: Alle ændringer og justeringer må kun udføres, når ovnen er kold.

1. Træk skuffen helt ud: Løft op i den sorte pal inde i den ene skinne og tryk ned i den anden side. Træk skuffen af skinnerne.
2. Klik det nederste varmeskjold af (se billede 1).
3. Du kan nu se spjældet og det øverste varmeskjold, som er monteret med 4 skruer (se billede 2). Skru skruerne ud og tag forsigtigt varmeskjoldet af.

Billede 1

Billede 2

4. Den bagerste del bliver ført ind i en kasse, hvor den eksterne luft bliver tilført. Denne kasse er også fastspændt med 4 skruer. Hvis spjældet ikke kan køre let frem og tilbage, kan det hjælpe at løsne nogle af disse skruer. 
5. Kontroller om Aduro-tronic fungerer. Træk håndtaget helt ud og vent 4-5 minutter. Automatikken skulle nu gerne have trukket spjældet ind igen.
6. Spjældet skal kunne køre meget let frem og tilbage. Såfremt spjældet stadig ikke kører let nok frem og tilbage, kan det være nødvendigt at fjerne det gamle kobberfedt/alupasta og påføre nyt. 
7. Kontroller igen om Aduro-tronic fungerer. Hvis den stadig ikke fungerer, er patronen defekt og skal udskiftes.

Fandt du ikke det du søgte?

Køb reservedele til din ovn

Køb reservedele

Opret reklamationssag

Udfyld formular

Sammenlign modeller

Du kan sammenligne op til tre produkter ad gangen

Sammenlign