Din indkøbskurv er tom
Flere danskere vælger at fyre med træbriketter i deres brændeovn. Læs om, hvorfor det er fordelagtigt at vælge briketter, og hvad du skal være opmærksom på, når du skal købe træbriketter.

Der er mange, der foretrækker at fyre med træbriketter i deres brændeovn. Det kan blandt andet skyldes, at det er bekvemt at håndtere og opbevare træbriketterne. Træbriketter produceres både af fyrretræ, bøgetræ, egetræ og andre træsorter. Træet til briketterne kommer som regel fra affaldstræ fra for eksempel træ- og møbelindustrien. Nogle gange fremstilles de også af tørv og kokosnødder.
Træbriketter er fremstillet af meget findelt træ, der er presset sammen under stort tryk. Det er maskiner, der presser træet i former.
Når træet kommer under stort pres, frigives stoffet lignin fra træet, som fungerer som bindemiddel i briketterne. I nogle tilfælde bruges der dog også lim i produktionen af briketterne.
Kvaliteten og brændværdien af træbriketter kan variere, afhængigt af hvor hårdt briketterne er presset og hvilken type træ, de er produceret af. Det har betydning for, hvor længe den enkelte briket kan brænde og dermed også hvor meget varme, du får ud af briketterne.
Der er en række fordele ved at fyre med træbriketter – sammenlignet med almindeligt træ.
Almindelig brænde forhandles i rummeter, kasserummeter eller skovrummeter, hvor både brænde og luften omkring indgår i målet. Fastmassetallet for en rummeter brænde ligger på 0,7 – det vil sige 70% træ og 30% luft. Her kan du læse mere om fastmassetal, og hvordan man opmåler brænde i træhandlen.
Når du vælger at fyre med træbriketter i din brændeovn, skal du være opmærksom på kvaliteten. Nogle briketter smuldrer let, og det kan medføre et stort rengøringsarbejde i brændeovnen og i din stue.
Andre brikettyper lugter kemisk ved afbrænding. Det kan skyldes, at briketterne er fremstillet af trærester fra møbelindustrien, hvor der er risiko for, at træet indeholder MDF eller melamin. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvor træet i dine træbriketter stammer fra, inden du fyrer med dem i din brændeovn.
+500.000 solgte ovne
Forhandlere over hele landet
Sikker betaling
Få 10 % rabat på udvalgte produkter, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev. Se her, hvilke produkter rabatten gælder for.
Sammenlign modeller
Du kan sammenligne op til tre produkter ad gangen