Pedel/servicetekniker søges til drift- og vedligeholdelse af nybygget Aduro domicil i Viby

Sætter du en ære i det praktiske arbejde? Formår du at arbejde selvstændigt og prioritere dine opgaver? Trives du med varierende opgaver både ude og inde?

Vi er i gang med at opføre nyt domicil på Hasselager Allé 13D i Viby. Bygningen vil rumme Aduros domicil med showroom, og der vil udlejes kontorfaciliteter til 1-4 andre virksomheder. Vi skaber de bedste arbejdsforhold for 150-200 medarbejdere.

Vi søger en pedel/servicetekniker til at varetage den daglige drift både inde og ude, dvs. hovedsageligt små reparationer og lettere havearbejde. Da bygningen er helt ny, forventes ikke større projekter.

Dine arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Ren- og vedligeholdelse af bygninger, grønne arealer samt snerydning.
  • Kontakt til eksterne håndværkere jævnfør opgaver på matriklen og opfølgning på opgaver som eksterne håndværkere udfører. 
  • Tilsyn og justering af ventilation-, vand- og varmeinstallationer.
  • Kontrol og service af døre og elektroniske låse.
  • Øvrige forefaldende opgaver.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Kommer fra lokalområdet.
  • Har erfaring med en bred vifte af håndværksmæssige opgaver.
  • Har en selvstændig tilgang til løsning af opgaver – og løser dem med en høj standard.
  • Du er stærk både i de tekniske og praktiske opgaver.
  • Er god til samarbejde og fleksibel.
  • Er serviceminded.
  • Har kørekort.

Vi tilbyder:

  • Et fleksibelt job.
  • En arbejdskultur, hvor vi er nysgerrige på nye og bedre måder at gøre vores arbejde på og hvor vi samarbejder på tværs af faggrænser.
  • En arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på at lære og udvikle os selv løbende.
  • En organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
  • Sparring med vores ejendomsansvarlige og totalentreprenør i forbindelse med komplicerede opgaver.
  • Stillingen er deltid og arbejdsmængden vil variere hen over året.
  • Løn efter gældende overenskomst.

Send din ansøgning inden udgangen af april til HR@aduro.dk og mærk din ansøgning ”Pedel”. Vi afholder løbende samtaler.

Ansættelse forventes den 1. juli 2025. Der kan dog komme mindre opgaver/informationsmøder inden i forbindelse med overdragelse af byggeri.

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Om os

Aduro udvikler, producerer og markedsfører brænde-, pille- og hybridovne samt biopejse i moderne dansk design. Vi har med stor succes opnået en position blandt Europas fem største brændeovnsproducenter og eksporterer 90% af vores produktion. Med vores innovative løsninger har vi opnået patenter på flere produkter, og det er vores vision at fortsætte med at sætte nye højder for markedet.

Vi har skabt en stærk virksomhed med markant vækst og er stolte af, at vi har modtaget Gazelle-prisen syv gange. I 2024 var vi finalist til EY’s ”Entrepreneur of the year” og vandt SMV’ernes Inspirationspris 2024 i kategorien ”Internationalisering” for vores internationale mindset. 

På vores hovedkontor i Hasselager har vi samlet et internationalt team med syv forskellige nationaliteter. Her mødes forskellige kulturer i en hverdag præget af energi, høje ambitioner og godt humør. Vi tilbyder moderne rammer, spændende sociale aktiviteter, frokostordning samt fokus på faglig udvikling og udfordringer.